De 6 trin

I min paperback versions på side 33 har Napoleon nemlig skrevet 6 meget vigtige trin, der skal til for at forvandle et brændende ønske om rigdom til guld. Der står:

Seks trin, der forvandler stærke ønsker til guld

Den metode, der forvandler et STÆRKT ØNSKE om rigdom til dets finansielle modstykke, består af følgende seks konkrete, praktiske trin:

  1. Bestem dig for, NØJAGTIGT hvor mange penge du ønsker. Det er ikke tilstrækkeligt at sige: ”Jeg vil have masser af penge.” Fastsæt et beløb. (Der er en psykologisk grund til dette krav, som jeg vil komme ind på i et senere kapitel).
  2. Find ud af, nøjagtigt hvad du vil yde til gengæld for de penge, du ønsker dig så stærkt. (I virkelighedens verden gælder reglen ”noget for noget.”)
  3. Fastsæt en bestemt dato for, hvornår du har i sinde at være i besiddelse af de penge, du ønsker dig så højt.
  4. Opstil en nøjagtig plan for, hvordan du vil realisere denne plan, og begynd STRAKS, hvad enten du er parat eller ej, at sætte planen I VÆRK.
  5. Nedskriv klart og præcist, hvor mange penge du har i sinde at tjene; sæt en tidsfrist; angiv hvad du har i sinde at yde til gengæld for pengene; og beskriv klart den plan, du vil anvende for at komme i besiddelse af pengene.
  6. Læs den skrevne erklæring højt to gange dagligt; én gang, før du går i seng om aftenen, og én gang, efter du er stået op om morgenen. Mens du læser, skal du se og føle og være overbevist om, at du allerede er i besiddelse af pengene.  

Det er vigtigt at du følger de anvisninger, der er beskrevet i disse seks trin. Det er særlig vigtigt, at du bider mærke i og følger anvisningerne i det sjette afsnit. Du beklager dig måske over, at det er umuligt for dig at ”se for dig, at du har pengene”, før du faktisk har dem. Her er det, at det STÆRKE ØNSKE vil komme dig til hjælp. 

Hvis du virkelig ØNSKER penge så stærkt, at dit ønske er en besættelse, vil det ikke falde dig vanskeligt at overbevise dig selv om, at du tjener dem. Det drejer sig om at ønske penge og at blive så fast besluttet på at få dem, at du overbeviser dig selv om, at du får dem.

Det er disse 6 trin der ligger til grund for et hvert ønske, enhver drøm, et hvert håb, der ender med at gå i opfyldelse, og ikke bare den materialistiske slags.

Det er med disse seks trin i baghovedet jeg har opbygget denne bog, de seks trin fungere som en slags skabelon.

Hvis ikke du har læst Napoleon Hils bog ”Tænk dig rig” vil jeg gerne anbefale den.

Når du har en ide, en drøm eller et håb om at nå et bestemt mål, kan du have denne drøm lige så længe du vil, uden der sker noget som helst, så længe du bare drømmer eller håber.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.