BELTANE Retreat Den 27. april til 1. maj 2024

BELTANE-retreat

(6) DRIVKRAFT/RØDDER

Ild-fest og bål i strandkanten… De smukke dansende flammer og det glødende bål, trommer, dans og en kavalkade af gløder der stiger mod himmelen. Vi er her på stranden for at fejre afsluttningen af de lange mørke nætter… Det er tid til Beltane Ild-fest!

Beltane Ild-fest er en levende, nyfortolkning og modernisering af et gammelt keltisk ritual fra jernalderen, der bringer os sammen for at nyde sommerens fødsel og frugtbarhed!

Vi vil bruge de første dage af BELTANE retreatet til fordybelse, stilhed og fællesskab og slutte af med ild-festen hvor vi fejre sommerens fødsel. Et retreat – uanset hvilket slags – har altid ét hovedformål: At skabe rammerne for fordybelse og at forstærke kontakten med sin kerne, og dermed de potentialer, som ligger gemt dybere inde i dig selv. Denne kontakt muliggøres bl.a. gennem afspænding, afstressning og meditation. Retreatet veksler mellem siddende meditation/mindfulness, liggende afspændings-øvelser og på dette retreat også gøgleri.

PROGRAM – SE HER

På dette retreat skal vi arbejde med;

Dit livstræs rødder og det indre ægteskab (ægteskabet mellem den indre feminine og maskuline energi)

En af de allervigtigste ting du skal gøre, når du passer og plejer dit livstræ, er at sørge for, at træets rødder har masser af næring og vand nok. For uden næring findes der ingen ENERGI til at vokse og gro. Derfor er det vigtigt, at du giver dine rødder det, de har brug for, så du har energien til alle de tiltag, du gerne vil i dit liv.

Rødderne skal have godt fat i fundamentet, i jorden, for at kunne stræbe efter solen (dit ”HVORFOR”). Den gødning, de vitaminer og mineraler, du giver træet, ligger til grund for, hvor godt livstræet trives. De 5 rødder du har brug for at gøde er: Fysisk, psykisk, mentalt, spirituelt og socialt.

Fysisk sundhed: Vejrtrækning, væskebalance, sund kost, træning/sund krop, søvn

Psykisk sundhed: Vores samlede sind, inklusiv bevidsthed og underbevidsthed. (Sind refererer til de evner, der er ansvarlige for mentale fænomener).

Mentalt styrke: Mentaltræning, resiliens (evnen til at håndtere stress) og selvtillid.

Spiritualitet: kommer af det latinske ord “spiritus” (ånd, inspiration) Ånd er et udtryk, der bruges om menneskets (højere) tænkning, sjæleliv eller bevidsthed, således som den udfolder sig i for eksempel filosofi, kunst, videnskab, kultur eller religion.

Socialt – sociale og emotionelle kompetencer: Mennesket som socialt og kulturelt væsen.

 

Ild-festen:

Kom og vær med, til en fordybende oplevelse, mere spektakulær og ekspansiv end nogensinde før! I vores egen unikke genfortælling af de smukke traditionelle historier om maj-dronningens procession og den grønne mands død og genfødsel vil du være omgivet af og blive undervist i; ild-leg, akrobatik, trommer, dans, klovne(ri), musikere, kunstnere, digtere, nysgerrige og mystiske skabninger og måske endda…katte?

Med en sløring af linjerne mellem publikum og performer inviteres du til at være med til at skabe en virkelig herlig og mindeværdig aften.

Beltane (d. 30. april til d. 1. maj)
I år, tirsdag den 30. april, holder vi Beltane Ild-fest. Beltane bliver også kaldt Valborgsaften, eller Majfest. Vi fejrer at årshjulet drejer rundt og begyndelsen af sommeren er her.

 

HJERTEVEJENs univers
Retreat-grupper handler også om fællesskab og den glæde og støtte, som gruppen sammen producerer, det er ikke ualmindeligt, deltagere på retreatet, mødes og bliver venner for livet. Vi værner altid om den trygge og kærlige atmosfære; hvor det hele får plads.

Kom glad til BELTANE-retreat i Lønstrup

 

5,900.00 kr.

Udsolgt

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.