Efter 4 dage blev stresshormonerne målt igen. IgA var steget i gennemsnit 50% og kortisol var faldet med 16,25 %
Hjertefølelserne sænker altså niveauet af stresshormonet kortisol i kroppen og samtidig forøges forekomsten af immunoglobulin A (IgA). Antistofferne beskytter mod udefrakommende patogene organismer (infektioner). Modermælk indeholder IgA.

Amerikanske og tyske undersøgelser viser også, at korsang kan sænke niveauet af kortisol i kroppen og samtidig forøge immunoglobulin A (IgA). Det er dog bemærkelsesværdigt, at passiv lytning til musik tilsyneladende ikke har den samme virkning. Det er den aktive deltagelse – at man bruger sin krop til at synge med – som medfører sænkning af kortisol og stigning af IgA.
Når du er stresset, bliver du styret af dine stresshormoner. Derfor er dine tanker mest på ydre ting, dine omgivelser. Tænk over det, hvis du jages af et vildt dyr. Tænker du så ikke mest over hvor du kan løbe hen, hvad der står i vejen for dig, eller hvor du kan gemme dig? Vi tænker også over tid. Hvor lang tid vil det tage at komme derhen. Så vores tanker fokuserer altså på:

1) Kroppen 2) Omgivelserne 3) Tid.

Når stresshormonerne raser i din krop, trækker du altså på et usynlig energifelt, din vitale livskraft, og du bliver mere ”fast form” og mindre ”energi”. Din vitale livskraft bruges til at danne kemien i din krop. Din vitale livskraft skrumper, når du stresser.

Jo mere stresshormon i din krop, jo mere skærpes dine sanser, vi bliver mere fokuserede på det ydre, vores arbejde, på objektet eller årsagerne. Vi bliver mere materialistiske.

Så når folk hen over tid, bliver afhængige af, eller får for vane at være stressede og fokusere på det fysiske, så forsvinder evnen til at være kreativ. …og dit hjerte vil være mere lukket. Imens du er stresset, vil du ikke være særlig lærenem eller kunne sidde stille og vende blikket indad. For når du er vant til at være stresset, så er dit overlevelsesgen altid tændt, du er hele tiden opmærksom på ikke at blive rovdyrets bytte.

Så, jo mere afhængig af stress, jo mere er opmærksomheden fokuseret på materielle ting, og jo mere begynder oplevelsen af separation fra alting.

Stress kan opstå af følelsen af, at du har mistet kontrollen i dit liv, at du ikke kan forudsige resultatet, og har opfattelsen af, at noget bevirker, at din livssituation bliver værre. I så fald vil du med stresshormoner i kroppen forsøge at genvinde kontrollen. Du vil forsøge at forudse det næste, der vil ske, baseret på det du allerede kender fra din fortid. Det betyder, at mennesker med stress hungrer efter det, de kender. Fordi de er i overlevelsestilstand, ser de det ukendte som noget uhyggeligt og potentielt farligt.

Når en stresset kommer ind i dette tankemønster, er stressen selvforstærkende. Den stressede fokuserer på personen, problemet, den næste person, det næste problem osv. osv. Og på den måde styrkes og aktiveres de samme neurologiske netværk i hjernen og bliver de foretrukne neurologiske netværk.

Har du f.eks. lagt mærke til, at når du er stresset, så har du en tendens til at overtænke” det samme problem? Faktisk vil mennesker, der lever i en konstant stresset krop, stort set altid vælge det værst tænkelige udfald, og forberede sig på det. Nogle mennesker bruger altså det meste af deres liv på at forvente det værste. Det viser sig, at i 70% at tiden lever de fleste folk i overlevelsestilstanden.

Når man befinder sig i denne tilstand i ugevis eller måneder, så kalder vi det for vores temperament. Hvis det samme fortsætter i årevis, så kalder vi det for personlighed. De fleste folks personlighed, udspringer altså at deres oplevelser fra fortiden.

Så nu hvor du forstår, at stress, som er ubalance i hjerne og krop er, og du forstår, at stresshormonerne påvirker dine gener og fremkalder sygdom, så kan du spørge dig selv om det er det værd at leve på den måde og i den tilstand?

Så hvis du lever i kronisk stress, og konstant trækker på din livskraft, det usynlige energifelt omkring din krop, hvis du mobiliserer al denne livskraft til at frembringe stresshormoner i din krop, så skrumper feltet ind, og du føler dig mere og mere fysisk og mindre som energi, så at sige. Så vil du også føle dig mere adskilt og alene, mere separat fra alt og alle i dit liv.

Når vi fysisk forsøger at ændre vores fysiske omgivelser, er der kun nogle få muligheder for dette:

1. at konkurrere,
2. at kæmpe/slås,
3. at manipulere,
4. at stræbe eller
5. at ønske/håbe.

Ja, det kan godt være, at du opnår din drøm, men hvis du er fysisk fokuseret på din krop og dine fysiske omgivelser og din tid, (1. Krop, 2. Miljø, og 3. Tid) så vil alting, du kreerer tage tid, og sandsynligvis er det ikke det, du i virkeligheden ønsker dig… Du ønsker dig måske et hus, en bil, nye ferieoplevelser, men du er nødt til at trække kroppen med dig, gå på arbejde hver dag for at tjene penge.

Der findes en anden tilstand

Der findes en sindstilstand, hvor du lever i skabelsen. Det er den diametrale modsætning til at leve i overlevelsestilstanden, til at leve i stress. Stresshormonerne giver ubalance i hjernen og hjertet, men det, vi ved, er, at når du åbner dit hjerte og går hjertevejen, når du fjerner fokus på det fysiske, miljøet, folk omkring dig, din mobil, dit hus, din bil osv. så sker der noget helt andet.

Når du ikke tænker på hvor du er, eller hvor du bør være, når du glemmer tid og sted og er i flow, når du ikke tænker på denne fysiske 3d verden, så ændrer hjernefunktionen sig også.

Når du f.eks. mediterer og lærer at åbne dit fokus for at mærke energien i det store verdensrum, lærer at åbne din bevidsthed og tune ind på frekvensen eller energien ude i den store intethed, så stopper tankerne også. Når tankerne stopper deres analyse, så stopper de aktive baner i hjernen også med at være aktive, og du kan komme bag om den analyserende hjerne og sætte tempoet i hjernens aktivitet ned.

Hjernen undertrykker hukommelsesdelen i neocortex
(I neocortex/hjernebarken drejer det sig om planlægning og handling), den selvbiografiske hukommelse og alt det, den tror den ved om denne 3d virkelighed. Hjernen sætter tempoet ned, og regulerer hjernebølgerne. Pludselig sker det ”magiske”, det at bevidstheden åbner sig og bevirker, at dele af hjernen, der før var separate og opdelte, begynder at arbejde synkroniseret og forene et større fællesskab af neuroner, neuroner som under stressen var usammenhængende. Hjernen begynder at blive mere organiseret og sammenhængende.

Ved stress sker det, at der udvikles en sygdom i skjoldbruskkirtlen, der hedder myasthenia gravis, som er en sygdom, der fører til svaghed og øget træthed i muskulaturen. Nogle af de andre bivirkninger ved sygdommen, udover massiv træthed, kan være dobbeltsyn.

Dr. Joe Dispensor fortæller om en patient der netop havde udviklet dobbeltsyn. Hun spurgte ham; ”Hvis jeg hen over en årrække har udviklet denne sygdom ved at have de samme tanker og følelser og følelsesmæssige reaktioner.
Hvis jeg har udviklet denne sygdom ved at påvirke mine gener gennem mine tanker og følelser, og det har taget et par år, hvor jeg er blevet skilt, har mistet min virksomhed osv. Er jeg så nødt til at komme ud over denne fortælling, jeg har, og lave en ny og bedre fortælling? Jeg skal i gang med at tro på min fremtid. Er det muligt så, at jeg kan begynde at lave de betydelige ændringer, der skal til”? Hun begyndte at lære sin hjerne at stresse ned, hvordan den undgik stresshormonerne og hendes hjerne og krop kom i homøostase. ”Bivirkningerne” var, at hendes krop igen kom i balance. Hendes syn er nu perfekt, hun har på en måde helbredt sig selv.

Så når vi stresser, så lever vi altså i en tilstand af overlevelse, og vores krop ”trækker sig sammen”, fordi vi bruger kroppens resurser. Vi oplever det, man kalder katabolisme (en stofskifteproces, hvor molekyler i levende organismer nedbrydes). Når kroppen er i denne tilstand, er der sygdom og ubalance i kroppen. Følelserne er frygt, vrede, ked af det. Og selvet kommer først. Systemet mister energi og er i nødberedskab. Opmærksomheden er på det fysiske og på tiden. Vi har skyklapper på, vi oplever separation, og hvis ikke vi kan se, høre, føle, eller smage noget, så eksisterer det ikke. Vi venter, på at omverdenen skal ændre sig, for at det ubehag, som vi mærker inden i, kan lette.
I denne stressede tilstand kan vi ikke se mange muligheder for os, fordi vi ikke er i den tilstand, hvor vi kan skabe. Hjerne og hjerte er i en meget usammenhængende tilstand, og vi hungrer efter det kendte, fordi det ukendte er for skræmmende.

Når vi derimod begynder at leve i en tilstand af kreativitet, hjertevejen, bevæger hjerte og hjerne sig tilbage til homøostase/balance, og der sker en udvidelse af energi fra vævet. Kroppen kommer i en tilstand af det, der hedder anabolisme, (en stofskifteproces, hvor større molekyler bygges op, processer, som er medvirkende til opbygning af væv og organer). Det er nu sundhed, orden, reparation og regenerering, der hersker. Følelserne er løftede følelser som tillid, taknemlighed, kærlighed og glæde.

Når vi er i denne tilstand, er vi mindre egoistiske, vi fokuserer ikke længere på vores krop, ting, omgivelser og personer i vores liv, eller tiden.

Der bliver genereret energi, der er vækst og reparation. Vi udvider vores fokus, og når vi gør det, begynder vi at føle os mindre separate og mere forbundne med noget større. Vi begynder at forestille os og drømme om en virkelighed ud over vores sanser. Vi er interesserede i at skabe, vi kan se alle muligheder i stedet for at begrænse mulighederne.

På hjertevejen går hjerne og hjerte hånd i hånd, og det ukendte bliver til et eventyr. Og det er vigtigt! For hvis vi skal skabe noget nyt i vores liv, er vi nødt til at skabe det ud af det ukendte og uvisse.