Sommermål Retreat Den 11. til 14. april 2024

(5) DRIVKARFT/LIVSFORMÅL (Dit HVORFOR)
Sommermål (af Norr. sumarmál, også kaldet vårblót, sommerdag og sommernat) henviser til den blót (en hedensk offerfest), som vore nordiske forfædre holdt 28 dage (fire syvdages uger) efter forårsjævndøgn. Sommermål markerede starten på sommersemesteret og henviser i dag til datoen 14. april. På den norske primstav er datoen markeret som et løvtræ eller en gren.

En af de mest kendte nordiske forårsfester var forårs-blótfesten/vårblót. Formålet var at fejre forårets komme, frugtbarhed og vækst. Blótfesten blev holdt til ære for frugtbarhedsguderne Frey og Freja og involverede ofringer og ritualer, der skulle sikre en god høst og frugtbarhed i det kommende år.

På dette retreat har vi fokus på taknemlighed, meditation, ro, natur og bare at være med det, der er. Meditation er for mange, der kommer på HJERTEVEJ-retreats hos BetteUlla noget nyt. Men det kan noget helt særligt at være i Lønstrup ved Vesterhavets helbredende energi, og i HJERTEVEJENs univers.

PROGRAM – SE HER

Hvad er dine kerneværdier?
Kunne du tænke dig at tage på en rejse dybt i dig selv? På retreatet her bliver du guidet gennem traditionelle svedhytteritualer, visionssøgning, meditation og selvudvikling. Her bringes du hjem til dig selv og genopretter forbindelsen til naturen.

Definer dine kerneværdier.
Hvad er en kerneværdi? I Livstræsplanen er frøet et symbol på din indre kerne. Det ligger til grund for træet, det indeholder alle informationer om, og beskriver træet/dig, med alle de karakteristika, der gør dig til den du er. Det beskriver hvordan du opfører dig, og hvordan du er som person. Dine kerneværdier forbliver altid stærke, uanset hvad der sker, og især i stressede situationer og når du møder fristelser.

Hvorfor er kerneværdier så vigtige?
Kerneværdier er vigtige fordi de minder dig om, hvor i sandet du trækker linjen. Hvad du accepterer, og hvad du ikke accepterer. Dine kerneværdier er på en måde dit indre kompas eller GPS, der gør det lettere for dig at træffe de rigtige beslutninger

Hvordan finder du dine kerneværdier?
Vi har som mennesker stort set de samme kerneværdier, men vi værdsætter dem IKKE lige meget. Hvad er mest vigtigt for dig? Alle har et hierarki eller en prioritetsliste for sine værdier, men det er IKKE LIGEMEGET, hvilke der ligger øverst på listen.

På dette retreat laver vi den vigtige øvelse hvor vi får styr på vores kerneværdier og hvordan de er prioriteret, vi laver også ”Lakmus-testen” på dem, for at blive HELT SIKKER på at du har valgt de rigtige værdier.

Når du har din nye liste, implementerer vi den i din morgenrutine. Det er vigtigt at du tænker over dine kerneværdier hver dag, indtil de sidder på rygraden. Baseret på din vision/drøm, opdaterer du hvert år dine kerneværdier. Det kræver arbejde, men det er dit liv og derfor vigtigt. Dine værdier ændres over tid, f.eks. når du får børn, og igen når de flytter hjemmefra, når du ændrer livssituation på anden måde. Juster løbende, gerne hvert halve år, og mindst en gang om året.

14. april eller sommerdag.
Sommerdag (14. april) delte den gamle danske kalender året i kun to hoveddele, sommer og vinter, og den 14. april markerede begyndelsen på sommerhalvåret. Denne dag blev urstaven vendt, så sommersiden kom op, så dette jubilæum stammer fra førkristen tid. I datidens kalender var primstaven på dagen den 14. april, afbildet med et løvtræ, og dagen er derfor også blevet kaldt for sommertræ (I kirkekalenderen er dagen dedikeret til Tiburtius og Valerianus, som ifølge legenden var brødre og led martyrdøden i Rom i det fjerde århundrede).

Festen som var dedikeret til at byde solen velkommen, var også en kær lejlighed til at samles med venner og familie. Man pyntede sit hjem smukt op med forårsblomster og grene, dette skulle symbolisere forårets komme, solens genoplivning, naturens vækst og taknemlighed over at der igen var overflod af spiselige planter og vildt i naturen. Der blev ofret dyr eller mad til guderne for at bede om en god høst og frugtbarhed. Mange af ritualerne for at fremme vækst og frugtbarhed var forbundet med landbrug og vækst. For eksempel kunne man binde en skovl til et træ for at bede om en god høst eller kaste brød ud i markerne for at bede om frugtbarhed.

BetteUlla
Som vært i Hylde-hulen og på HJERTEVEJEN Retreatene, er jeg dedikeret til at hjælpe dig med at finde en mere meningsfuld måde at skabe forbindelse til dig selv, naturen, og til krop og sjæl. Min inspiration er naturbaserede traditioner som visionssøgning, svedehytteritualer og helbredende og healende traditioner på tværs af kulturer og tid.

Jeg brænder for at genintroducere ældgamle teknikker i en moderne verden, som tilbyder os praksisser til at justere vores indre kompas, udforske vores bevidsthed, finde vores begrænsende overbevisninger og udfolde vores sjæls fulde kreative udtryk.

Velkommen på Sommermål Retreat

 

5,900.00 kr.

På lager: 12 på lager

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.